I denne musikalske og fantasifyldte teaterforestilling møder vi den fattige, kaffeglade fisker Svend og hans kone Iselin. En dag fanger Svend en fortryllet flynder, og godhjertet som han er, slipper han flynderen fri igen. Som tak skænker flynderen ham talrige ønsker, der kan gøre ham og hans kone Iselin lykkelige. Men Iselins umættelige magtsyge vokser i takt med de mange ønsker, indtil ét ønske overgår dem alle. En humoristisk forestilling for det yngste publikum, der minder os om, hvad der sker, når grådigheden tager over og det ikke lige går, som man har forestillet sig..
Turnéspeficikationer:
Spilleareal: 7m x 7m x 3,5m (BxDxH)
Opstillingstid: 2 timer
Nedtagningstid: 1 time
Tekniske specifikationer: 230 V
Bemærkninger: Forestillingen er refusionsgodkendt ved Statens Kunstfond.
Rabat ved køb af flere forestillinger
Pris: 75 tilskuere: 8500 eks moms (4250 kr ved refusion)
Over 75 tilskuere: 11500 eks moms (5750 kr ved refusion)
Over 150 tilskuere: Kontakt os
Medvirkende: Jens Vejsnæs, Sanne Sol, Alberte Svenningsen
Producent: Teater Natterdag
Co-Producent: Syddjurs Egnsteater
Komponist: Alberte Svenningsen
Instruktør: Hege Tokle og Hans Nørregaard
Uddrag af Morten Hedes anmeldelse:
"De to unge skuespillere, Jens Bernstorff Vejsnæs og Sanne Sol Kristensen, løfter opgaven aldeles glimrende. (..)
Som deres sidekicker musikeren og komponisten Alberte Svenningsen og hendes lille arsenal af instrumenter både underholdende og medfortællende. Særligt effektivt er det, når hun kommer med indspark, der får de to skuespillere ud af rollen, hvilket giver forestillingen et sjovt metalag.
(...) Og i det hele taget er forestillingen iscenesat og spillet, så den fint balancerer imellem regulær historiefortælling, skøre indslag som komiske intermezzi, stemningsskift og en smule konflikt. Med andre ord kan ’Fiskeren og hans kone’ lidt af det hele."
"Forestillingen ”Fiskeren og hans kone” var en stor succes til Børnekulturnat i Løgstør med ca. 80 børn og voksne blandt publikum. Selve forestillingen og Limfjordsmuseets jagt Kirstine passede fantastisk godt sammen – og fra mit synspunkt gav det liv til det gamle skib på en helt ny måde og var samtidig en unik formidling af den maritime kulturarv. Sanne, Alberte og Jens var derudover professionelle, effektive og fleksible i samarbejdet. Det var kort sagt var det en stor fornøjelse af have besøg af Teaterdag Natterdag."
- Jake Hubert Gardiner, museumsinspektør, Limfjordsmuseet